Kunne du tænke dig at spare penge på din varmeregning, samtidig med at du gør en aktiv indsats for at forbedre miljøet og klimaet? Så kan det være en god idé at undersøge, om du med fordel kan få foretaget en energioptimering af din bolig. I så fald er du kommet til det helt rette sted.
Hos Glarmester Lars Johansen & Søn synes vi, det er helt tosset at "fyre for gråspurvene". Vi vil gerne være med til at sikre, at vores kunder gør en forskel for miljøet, samtidig med at de også får økonomiske besparelser at mærke i forbindelse med en energioptimering af deres bolig.
Derfor tilbyder vi energioptimering af bygninger i blandt andet Roskilde, Ølstykke og København samt hele Nordsjælland, og vi gør det selvfølgelig til ganske attraktive priser.
Hvad er energioptimering?
Energioptimering er et vidt begreb, der dækker over en række forskellige løsninger og tiltag, der alle har til formål at mindske energiforbruget i den private bolig eller i den pågældende virksomhed.
Både privatpersoner og virksomheder er i løbet af de seneste år blevet mere og mere bevidste om, at det kan betale sig at få foretaget en energioptimering af deres hus eller erhvervsbygning. Det kan ikke kun betale sig for hver enkelt i form af månedlige energibesparelser, men det kan også betale sig for miljøet.
Når man foretager en energioptimering, gælder det om at udskifte og forbedre de dele af boligen eller bygningen, der ikke længere er tidssvarende. På den måde kan man nedsætte den pågældende bygnings energiforbrug, og således kan man reducere omkostningerne og spare penge på forbruget.
Helt overordnet set handler en energioptimering om tiltag, der kan spare på energien. I ældre bygninger med gamle vinduer og døre, ringe isolering og ældre varmekilder er der typisk mange forskellige muligheder for at energioptimere bygningen.
Hvad er fordelene ved at energioptimere?
Når man taler om en energioptimering, er det vigtigt først og fremmest at huske på, at der er tale om en investering. For at kunne foretage de energiforbedrende tiltag kan der forekomme store udgifter i starten, men her er det vigtigt at huske på, at disse udgifter vil tjene sig selv ind igen inden for forholdsvis kort tid.
Med andre ord kan man sige, at de penge, du med en energioptimering kommer til at spare på dine kommende varmeregninger, i langt de fleste tilfælde vil kunne finansiere din investering. Således lægger du kun penge ud til omkostningerne her og nu. Pengene skal nok komme tilbage igen.
Der er helt overordnet set tre afgørende fordele ved at foretage en energioptimering af sin bolig eller sine virksomhedslokaler:
1. Du kan potentielt opnå store besparelser på dit energiforbrug
2. Du kan forøge din ejendoms værdi og gøre den lettere at sælge på sigt
3. Du vil komme til at udlede mindre CO2 og således være med til at gøre en forskel for klimaet